23948sdkhjf

LG Electronics: Overskuddet firdoblet i første kvartal

Trods fortsat fald i smartphonesalget stiger omsætningen for LG
Det går tilsyneladende ret godt for LG Electronics, i hvert fald med salget af hjemmeelektronik og fjernsyn. For trods et fortsat fald i salget af smartphones, ser regnskabet for første kvartal af 2016 ret godt ud, skriver Magasinet Mobil Online.

Nettoindkomsten for januar til marts endte på 198 milliarder won, hvilket svarer til 1,2 milliarder kroner. Det giver en stigning på 415 procent i forhold til samme periode sidste år, meddeler det sydkoreanske selskab i en pressemeddelelse.

Virksomheden sælger især mange køleskabe og vaskemaskiner, og også salget af topmodellerne inden for Oled-fjernsyn har drevet omsætningen i vejret. Sammen med andre faktorer som målrettede strategier for at skære ned på omkostninger og billigere displays har det været med til at øge indtjeningen, meddeler selskabet.

Til gengæld er der et voksende underskud på mobilforretningen fra 56,8 milliarder won sidste år og til 202,8 milliarder won i år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063